Hvis du som med så mange andre, har fået interesse for poker men ikke ved hvor du skal starte, så er du endt det rette sted.
Læs videre og lær at spille poker.
Poker for begyndere – 101
Hvad er poker?
Nedenstående tekst er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0 og er oprindeligt fundet på Wikipedia.
Poker er et kortspil, hvor det gælder om at samle sig en hånd (5 kort), som er bedre end de andre spilleres.
Spiltyper
Af pokerspil kan nævnes 5 Card Draw, Texas Hold’em, Omaha, Omaha high/low 8 or better og 7 Card Stud, som er nogle af de mest almindelige. Texas Hold’em er formentlig det mest populære af disse spil. Poker spilles med 52 spillekort; i visse spil spilles dog også med en joker. Endvidere anvendes normalt jetoner der symboliserer en værdi. I nyere tid er det også blevet populært at spille poker på internettet. I rigtig poker, uanset om det spilles på internettet, hjemme i stuen eller på et stort casino, har heldet selvfølgelig på kort sigt en del at skulle have sagt. Men som i så mange andre spil vil en lang karriere med poker eliminere heldet og skille fårene fra bukkene, så de dygtige spillere er dem der til sidst sidder tilbage med pengene.
Poker kan spilles som enten cash game eller turnering. I cash game har jetonerne deres kontante værdi. Jetonerne kan derfor på et hvilket som helst tidspunkt indløses for deres pålydende. Eventuelle indsatsgrænser forbliver normalt uændrede igennem spillet. I turneringspoker betales et fast beløb for deltagelse i turneringen og får udleveret et antal jetoner som igennem spillet kun har pointmæssig værdi. Spillernes resultatmæssige placering er den omvendte af den rækkefølge hvori de udgår. Første spiller der har mistet sine sidste jetoner, bliver således nummer sidst, og sidste tilbageværende spiller vinder turneringen. De øverst placerede spillere deler den samlede præmiesum, der som regel tages ud af deltagergebyret, i et forhold der er bestemt forud for spillet. I en turnering med 10 personer kan præmiebeløbet eksempelvis fordeles med 50% til vinderen, 30% til nr. 2 og 20% til nr. 3. Pokerturneringer kan have hundredvis af deltagere fordelt over mange borde der kombineres til færre borde efterhånden som spillerne udgår.
Regler
I poker må man anvende fem kort, hvoraf visse kan være såkaldte “community-cards”, altså kort der er fælles for alle spillere. Ud af de fem kort gælder det så om at danne en bedre sammensætning af kortene end de andre spillere.
Kortsammensætningerne rangerer som følgende:
- Royal Straight Flush (også kaldet Royal Flush): fem kort fra 10 til es i samme kulør (f.eks. 10, Kn, D, K, Es i spar) (ved to af disse afgøres vinderen her i visse spil på kuløren, ellers er der split-pot (altså delt pot), se nedenfor)
- Straight flush: fem kort i rækkefølge af samme kulør (f.eks. 4,5,6,7,8 i hjerter) (ved to straight flush afgøres vinderen på det højeste kort i rækkefølgen)
- Fire ens (four of a kind): fire ens kort (f.eks. fire knægte) (ved to fire ens afgøres vinderen først ved det højeste fire ens, hvis disse er de samme (kan kun forekomme ved community-cards) afgøres den på den såkaldte “low kicker”, altså det femte kort)
- Fuldt hus (full house): et sæt med tre ens plus et par (f.eks. tre 7’ere og to 4’ere) (ved to fuldt hus afgøres vinderen af de højeste tre ens, derefter af hvem der har det højeste par)
- Flush: fem kort af samme kulør men som ikke er i rækkefølge (f.eks. ruder 2,4,7,8,D) (ved to flush afgøres vinderen af højeste kort i kuløren)
- Straight: fem kort i rækkefølge, som ikke er i samme kulør (f.eks. 8,9,10,Kn,D i forskellige kulører) (ved to straights afgøres vinderen på den der har det højeste kort i rækkefølge)
- Tre ens (three of a kind): tre ens kort (f.eks. tre 9’ere) (ved to tre ens afgøres vinderen først på hvem der har de højeste tre end og derpå hvem der har det højeste kort udover disse (evt. også det næsthøjeste))
- To par (two pairs): to gange to ens (f.eks. to esser og to 5’ere) (ved to gange to par afgøres vinderen på, hvem der har det højeste par, derpå på hvem der har det højeste af de næsthøjeste par, og til sidst på hvem der har det højeste femte kort)
- Et par (one pair): to ens kort (f.eks. to K) (ved to par afgøres vinderen på, hvem der har det højeste par, derpå hvem der har det højeste kort udover dette og så det højeste fjerde kort og til sidst det højeste femte kort)
- Højeste kort (high card): højeste kort (f.eks. es) (ved to højeste kort afgøres vinderen også her ved at arbejde sig nedad i de øvrige kort)
Se videoen nedenfor og lær mere om poker reglerne:
Pokerspillets Historie
Nedenstående tekst er udgivet under Creative Commons Navngivelse/Del på samme vilkår 3.0 og er oprindeligt fundet på Wikipedia.
Pokerspillets historie er omdiskuteret. Det står dog klart, at spillet vinder frem i første halvdel af 1800-tallet. Oprindelig blev det spillet af fire spillere med kun 20 kort (es, billedkort og 10’ere) som blev fordelt med 5 til hver. Snart blev hele det almindelige sæt spillekort med 52 blade anvendt, således at antallet af spillere kunne være mere fleksibelt. Samtidig blev kombinationen flush indført. Omkring tiden for den amerikanske borgerkrig blev de nu velkendte pokervarianter five card draw og five card stud sammen med kombinationen straight. Dermed blev også straight flush den højeste kombination hvilket hidtil havde været fire ens. De første spil med fælleskort (som anvendes i Texas hold’em og Omaha) kom frem omkring 1925. Turneringsspil begyndte i 1970 med World Series of Poker, og disse turneringers vigtigste disciplin Texas hold’em har efterhånden etableret sig som den mest udbredte variant. Online poker og poker på tv, hvor man kan se spillernes kort, var medvirkende til et stort internationalt gennembrud for pokeren i det 21. århundrede.
Seneste kommentarer